Hvad koster de forskellige forsikringer?

Det kan være ret svært at komme med et præcist bud på, hvad de forskellige forsikringer koster. Det kommer rigtig meget an på hvilket forsikringsselskab, som du tegner forsikringer hos, hvor meget de skal dække over, og i hvor lang tid du har brug for din forsikring. 

I nogle tilfælde kan man også samle flere forsikringer i én og på den måde skræddersy en billig forsikring.

I denne artikel har vi lavet et overslag over, hvad de forskellige forsikringer koster i gennemsnit.

Så meget betaler man normalt i forsikringer

Hvis du har familie med børn, eget hus og bil, så bruger du naturligvis også flere penge på forsikringer. 

En undersøgelse viser at en voksen dansker i gennemsnit betaler lidt over 10.000 Dkk i forsikringer på et helt år.

Indboforsikring

Indboforsikring er en af de mest normale forsikringer at tegne. En indboforsikring erstatter dine ejendele i hjemmet, hvis du skulle blive udsat for tyveri. Den dækker også over dit hjem, hvis der skulle opstå brand, eller hvis du bliver udsat for hærværk. 

En indboforsikring koster mellem 1.500 og 3.500 Dkk om året. 

Bilforsikring

Hvis du ejer en bil, så er det lovpligtigt, at du også har en forsikring. Din bilforsikring dækker dig selv, din bil eller andre personer og deres bil, hvis I er udsat for et uheld. En bilforsikring kan koste alt mellem 3.000 til 9.000 Dkk. 

Rejseforsikring

Det kan ske at du kommer til skade eller bliver syg på din rejse. Du kan også miste din kuffert eller blive udsat for tyveri. Derfor bør du altid rejse med en rejseforsikring. Der er mange forskellige at vælge imellem, og de varierer meget i pris.

I gennemsnit betaler du lige under 1000 Dkk for en rejse på 2 uger. 

Ulykkesforsikring

Denne forsikring gælder for eksempel, hvis man kører galt, falder på cyklen eller kommer til skade på anden vis, hvor du får varige mén. Det drejer sig altså om pludselig hændelser, som forårsager dig skader. 

Her kan du komme til at betale mellem 1.500 og 5.000 Dkk.

Priserne varierer meget

Nu har vi kigget på priserne for nogle af de mest normale forsikringer, men det er vigtig at lægge mærke til, at disse kan ændre sig ret meget. 

De varierer i forhold til for eksempel geografisk placering, din alder, dit køn, hvad for et hus du bor i, hvad for en bil du kører og meget andet.